Hvordan kommer man i gang med at investere?

The myths of investing – begynd i dag!

Det findes så mange myter når det kommer til at investere.
Jeg håber at jeg med denne blog kan få dig at føle: YES, det her kan jeg sgu! 🙂
Eksempler på myter kunne være:

1. Jeg behøver at kunne alt!
2. Man er nødt til at være millionær for at investere!
3. Det er russisk roulette! Det kan jeg ikke med mine penge.

4. Det tager al min tid!

No, no, no. You WILL get there. 🙂 Læs dette indlæg og spørg løs, hvis du har nogle spørgsmål!

 

Hvordan kommer man i gang med at investere?

Her er mine råd til dig som gerne vil begynde, men ikke ved hvordan. De første skridt handler om at man skal tage kontrol over hele sin privatøkonomi, før man begynder at investere. Dette er afgørende. Man skal ikke investere for lånte penge, eller penge, man ikke har. Man skal have en budget, man kan holde, og en ‘buffer’, man er tilfreds med, og tryg, ved.
Jeg vil også sige, at we’ve all been there! Hold ud, you’ll get there. Jeg syntes, det var meget svært at overskue det hele i starten, men det er SÅ godt at få det gjort. Og for mange bliver det faktisk også en ny hobby… 🙂

 

  1. Se på dit budget. Hvad kommer ind på kontoen hver måned, og hvad er dine omkostninger til husleje, mad, forsikringer etc. Når du har styr på dette, ved du også hvor meget du kan spare op / investere hver måned.
  2. Definere din buffer. Meget vigtigt. En buffer er kontante penge, som skal ligge på et bankkonto (gerne med den højeste rente, selvfølgelig med “Indsætningsgaranti” (så du får pengene tilbage, hvis banken skulle gå konkurs). Disse penge er til, hvis det skulle ske noget, f eks om bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du må aldrig blive nødt til at sælge aktier. Denne buffer kan være på størrelse med 3-12 månedslønninger, alt afhængigt af din livssituation. Har du f eks et hus, har du måske brug for en større buffer end en, som bor til leje i boligen.
  3. Hvilken tidshorisont har du? Invester ikke penge som du snart får brug for. Har du kortsigtede opsparingsmål, som f eks indskud eller udbetaling til bolig, nyt køkken, rejse eller nyt tag. Ja, så synes jeg ikke disse penge skal på markedet. Igen – du bør ikke være nødt til at sælge aktier. Der er ingen som ved om der er nedgang på børsen, lige når du behøver penge.
  4. Hvilken risikoprofil har du? Dette er også meget vigtigt og er meget individuelt. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Risiko er også koblet til afkast. Når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. I dag er det faktisk en virkelig dårlig ide med bankkonto, for uden renter spiser inflationen faktisk lidt af dine penge hvert år. På Nordnet kan du nemt teste din risikoprofil, hvilket jeg anbefaler dig at gøre. Jeg synes, det er ok at investere med højere risiko, når pengene skal investeres i lang tid.
  5. Spar op regelmæssigt. Gør du dette, så køber du både når det går godt, og når det ikke går så godt. Du får en jævn indkøbspris, og du lægger også hele tiden flere penge ind samtidig med at dine investeringer vokser. At regelmæssigt spare op/investere kaldes også med en fint ord for “Dollar Cost Averaging“. Det er et koncept, som er meget nemmere end det lyder til (som mange andre udtryk inden for finans) :).

 

Hvad skal man købe – Aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid at begynde at investere.

Her er mit største tip at bare kaste dig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsforening betyder ikke så meget, selvom jeg synes investeringsforeninger er en god start for en begynder. Da disse giver automatisk en god fordeling i forskellige aktier, og du behøver ikke passe dem så meget, når du har købt og fordelt din risiko (mere om fordeling i det næste afsnit). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk at kurtagen, på måske 29 kr eller mere, kan blive en stor del af dit købspris, hvis du prøver at købe en aktie for 1 krone.

Min begyndermanual til at åbne konto/depot (hvor du køber dine værdipapir) på Nordnet finder du som pdf her – Begyndermanual_Nordnet.

Men hvad er en aktie? En aktie er en andel i et selskab. Køber du en aktie i f eks Novo Nordisk, så ejer du en del af selskabet.

Men hvad er en investeringsforening? En investeringsforening investerer f eks i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Jeg plejer at tænke på det som en æske med chokolade – hvor hvert stykke chokolade er en aktie. Når du køber en del i en investeringsforening, køber du en lille del af alle aktier som investeringsforeningen har i sin portefølje.

 

Strategi – hvordan sammensætter man en portefølje?

At investere behøver ikke at tage så lang tid. Det bestemmer du helt selv. Du behøver ikke være en aktiv investor, hvis du ikke vil og det behøver ikke at være svært at investere. Det findes lige så mange strategier, som det findes investorer. Du behøver kun bruge nogle få timer på at åbne et konto på Nordnet og sætte et automatiskt månedsopsparing i billige og brede investeringsforeninger* op (du kan selvfølgelig også købe manuelt hver måned). Bruger du den automatiske funktion fra Nordnet, betaler du heller ikke kurtage, så det er en virkelig god deal.

Fordeling – hvordan sammensætter man en portefølje?

Afhængigt af din risikoniveau, vælger du f eks en fordeling mellem investeringsforeninger, som investerer i aktier (aktiefonde) og investeringsforeninger, som investerer i obligationer (obligationsfonde). En god tommelfingerregel kan være at se på din alder. Er du 30 år, er det en fin fordeling, for en langsigtet opsparing (>15 år), at f eks have 30% obligationsfonde (lav risiko) og 70% aktiefonde (høj risiko). Alt afhænger af din risikoprofil, altså hvor meget du kan tåle at se dine investeringer gå ned. Lav en strategi, og hold dig til din strategi. Har du en fast strategi med en regelmæssig opsparing hver måned, bør du måske se på dine investeringer 1-2 om året. Det er lidt tid for et fint afkast i fremtiden.

Du kan finde investeringsforeninger via f eks Morningstar. Du skal gerne kigge på ÅOP (jeg synes, at en dansk investeringsforening på ca. 0.6% er ok), og på hvor mange stjerner de har fra Morningstar.

Hvordan gør jeg det?

Når du har din budget, buffer og et depot (konto), så er du klar til at begynde. Jeg køber investeringsforeninger med en del af min løn hver måned (jeg køber også en del aktier, men det er lidt out of the scoop på denne side). Mine investeringer i investeringsforeningerne er langsigtede, og jeg har en fordeling på ca 90% aktier (altså investeringsforeninger, som kun investerer i aktier). Jeg har mange billige og brede investeringsforeninger som basis i min portefølje. Jeg vælger indeksforeninger, da disse er billige i omkostninger (ÅOP) og giver mig en god fordeling af mange aktier. Jeg tror ikke jeg kan slå markedet, og historisk set har de passive investeringer altid slået de aktive. Lyt f eks til millionærklubbens diskussion om dette. Jeg har investeringsforeninger, som fokuserer på Sverige, Danmark og de som fokuserer mere bredt og globalt. Desværre investerer jeg i dag stadigt via Sverige, så disse investeringeforeninger findes ikke i Danmark (men du kan finde porteføljen her). I min danske portefølje har jeg i dag:

Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL.
(100% aktieeksponering, passiv forvaltning, høj risiko, ÅOP: 0.59%)

Sparinvest INDEX USA Growth KL.
(100% aktieeksponering, passiv forvaltning, høj risiko, ÅOP: 0.60%)

En anden portefølje, som man kan følge (og også en rigtigt god blogger), er Sune på www.frinans.dk. Husk, at du også kan følge alle de porteføljer du vil gennem Shareville (du får automatisk adgang til dette sociale finansnetværk gennem Nordnet).

Kom nu godt i gang og husk at der findes ingen dumme spørgsmål! Savner du noget på denne side – så skriv eller kommenter! 🙂


 

// Jeg er ikke rådgivere og tager kun ansvar for mine egne investeringer, men alt jeg skriver om er ting jeg lært hen ad vejen og som jeg selv synes er vigtigt //