Hvad er en ETF?

Den første ETF kom i starten af 1990, men det er først de seneste 2 år som jeg har fået mine øjne op for denne type af produkt. ETF’er er et godt alternativ til investeringsforeninger, da ETF’er generelt har meget lave omkostninger. Men der findes stadig noget at være opmærksom på, når man investerer i ETF’er.

Hvad er en ETF?

En ETF, eller Exchange Traded Fund, er en form for investeringsforening, hvor man passivt investerer i et indeks. Med passivt menes, at man invester i en produkt hvor der ikke sidder en forvalter og administrerer produktet og prøver at slå markedet. Dette medfører også at ETF’er ofte er meget billige i omkostninger. Med en ETF følger du ganske enkelt markedet. Der findes ETF’er som følger/tracker forskellige indeks. Hvilket indeks er op til investoren at vælge.

Hvad er et indeks så?

Et indeks kunne være OMXC20, altså de 20 mest omsatte aktier på Københavnsbørsen (billede).  Det kunne også være OMXS30 (det svenske indeks), eller indeks for Mexico, Frankrig, Tyskland osv. Der findes også indeks som ikke er landspecifikke, men som eksempelvis følger “indeks for små virksomheder i Europa”, “Emerging markets”, “virksomheder indenfor infrastruktur” eller “virksomheder indenfor guldproduktion”. Et eksempel på en sjov ETF er “iShares Ageing Population UCITS ETF“, som investerer i virksomheder som har med en øget befolkningsmængde at gøre – fx flere pensionister = flere som vil på ferie med krydstogtsskib (ETF’en ejer fx selskabet Carnival CORP.).

Billedet viser OMXC20 de seneste 5 år. En ETF for OMXC20 ville følge dette indeks. Eksempel på en sådan ETF er iShares MSCI Denmark Capped ETF. Dog er afgiften i dette specifikke tilfælde på 0.53% ikke er så langt fra investeringsforeningen Sparinvest INDEX OMX C20 KL på 0.63%.




 

Hvordan finder jeg ETF’er?

Du kan finde forskellige ETF’er via ETF-torvet på Nordnet, eller via Morningstar. Du kunne også prøve at søge på fx “water ETF”, hvis du er interesseret i at investere i virksomheder som agerer indenfor vand-sektoren. Eksempel på de som udsteder ETF’er er iShares, XACT og Vanguard. Via iShares hjemmeside er det også nemt at søge på forskellige ETF’er, og se deres beholdninger og omkostninger. Fx kan du investere i ETF’er som følger de bedste udbyttesaktier globalt, eller en ETF som følger det brede “world index”. Med iShares MSCI World får du en bid af ca 1140 virksomheder til en omkostning på 0.24%.

Fordele og ulemper med ETF’er

  • En fordel er den lave omkostning, og at det er en let måde at få en god bredde på sine investeringer. Dermed en høj grad af risikospredning.
  • En anden fordel er at en ETF købes og sælges på samme måde som en aktie. Dermed er køb og salg hurtigt eksikveret.
  • En ulempe er, at det stadigt er kompliceret med beskatning af ETF’er
  • En anden ulempe er, at man som begynder skal have styr på eventuel gearing.

Dette bør du tænke på med ETF’er

Gearing

Med ETF’er kan man også geare. Dette betyder at du kan købe et produkt som fx følger OMXC20 men til en “bull gearing” på x10. Går OMXC20 op 1% så går dit produkt op 10%. Det kan selvfølgelig også gå den anden vej, hvilket gør at du bør være klar over risikoen du løber ved, at købe et gearet produkt! Begrebet “Bull” har at gøre med en opadgående trend, altså at tyren stanger kursen OP. Modsætningen til “Bull” er “Bear“, som slår kursen NED.

Referenser og mere info, klik HER.

Risiko

Som det er med aktier, udgør ETF’er, som kun investerer i aktier, en høj risiko. Der findes også ETF’er som følger obligationsmarkeder. Dette medfør, at du selv kan fordele den fordelnings/risiko-strategi du gerne vil have, til en lav omkostning.

Skat

ETF’er er desværre ikke den samme produkttype som aktier. I Danmark er ETF’er lagerbeskattede og betragtes som kapitalindkomst. Dette betyder, at du hvert år beskattes af gevinster på dine ETF’er. Modsat får du dog også fradrag for eventuelle tab. Min peronlige holdning er, at dette er unødigt komplekst og burde ændres. Også Morningstar synes beskatning af ETF’er er meget kompliceret. Det er også uretfærdigt, da “du kan komme til at betale en højere procentsats for dine gevinster i et år, end du kan trække fra eventuelle tab året efter“. Joachim B. Olsen fra Liberale Alliance arbejder på en forandring når det kommer til ETF’er. Hør nærmere når han taler om dette i et afsnit fra Millionærklubben:

https://www.radio24syv.dk/programmer/millionaerklubben/17506379/nye-skatteregler-i-sigte-for-etf

June fra Danske Bank

Danske Bank har lanceret en robotrådgiver, June, som baserer sine investeringsråd på ETF’er til en afgift på 0.8%. Jeg synes man selv kan administrere sin ETF-portefølje til en meget lavere omkostning. De 0.8% som June tager, er alt for meget. (Der findes også alternativer i Sverige som er meget billigere, så de danske banker kan nok gøre det bedre).

Læs mere om robotinvesteringer HER.

Links